
Kan du fintune og optimere vores produktionsprocesser og tage vores produktionsmetoder til næste niveau?
Om OS
Hos Be-Ge Seating A/S i Frøstrup udvikler og producerer vi højkvalitets passagersæder til specialkøretøjer verden over. Sæderne sælges under navnet JANY og lever op til de strengeste testkrav på markedet. Vi er stolte af vores produkter og ikke mindst vores fabrik, som pt. drives af ca. 42 engagerede medarbejdere. Vi har egen systue, smedeafdeling, plaststøberi, montageafdelinger, udviklingsafdeling, salg, marketing og administration og kunne sidste år fejre 50 år på denne adresse.
om STILLINGEN
Vi har rygende travlt og har derfor brug for hjælp til at opretholde og forbedre vores høje kvalitet i produkterne og samtidig øge vores produktionskapacitet. Til en nyoprettet stilling søger vi en struktureret nøgleperson, som får ansvaret for, at vores produktionsprocesser og -teknikker kører som en velsmurt maskine – klar til at geare op. Vores nye kollega skal have flair for teknik og en god indsigt i produktionsprocesser og -procedurer. Din fornemmeste opgave bliver kontinuerligt at have fokus på optimering af vores produktionsapparat.
Selve arbejdet vil være en kombination af kontorarbejde bag skærmen og tilstedeværelse på gulvet i produktionen, hvor du vil være bindeleddet mellem især R&D, produktion, indkøb og evt. leverandører men til dels også dine øvrige kollegaer.
om DIG
- Du gennemskuer nemt komplicerede processer og bevarer overblikket uden at miste fokus på detaljerne
- Du brænder for optimering af arbejdsgange såvel som værktøj og udstyr
- Du kan lede projekter succesfuldt fra start til slut og påtager dig gerne et ansvar
- Du er teamplayer og kan motivere andre til at se det positive i forandringstiltag
- Du har erfaring fra lignende stilling samt en god forståelse for digitale værktøjer og systemer
- Du arbejde selvstændigt og sørger for, at opgaverne bliver løst tilfredsstillende
om ARBEJDSOPGAVERNE
- Du skal lokalisere optimeringspotentialer, iværksætte og lede forbedringstiltag
- Du skal kunne lede samtidige projekter i produktionen fx ved implementering af nye produkter
- Du skal bidrage til ajourføring af styklister, rutekort og eksisterende produktionsdokumenter
- Du skal udarbejde og nedfælde procedurer, processer, instruktioner og vejledninger
Vi tilbyder
Et spændende job på 37 timer i en international virksomhed i vækst med et attraktivt og uformelt arbejdsmiljø.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi indkalder løbende til samtale.
Henvendelse
Yderlig information kan fås ved henvendelse til Susanne Koustrup på 4033 1316.