(DA), Be-Ge Jany A/S, General Manager/daglig leder

Stina Lediga jobb

Loyal og markedsorienteret leder
Den nuværende General Manager har efter en stabil og flot karriere i Be-Ge Jany valgt at søge nye udfordringer. Derfor søger vi en jordnær og kvalitetsbevidst leder til at stå i spidsen for den daglige drift og udvikling af den danske organisation. Med direkte reference til Managing Director, som til dagligt er placeret i Sverige, bliver du en del af en international og velkonsolideret virksomhed med en yderst stabil vækstkurve.

Selvstændig funktion præget af bredt ansvar og forskelligartede opgaver
Med ansvar for den daglig ledelse af sitet i Danmark får du en selvstændig rolle præget af stor diversitet i såvel opgaver som ansvar, idet du ud over at have det overordnede ansvar for økonomi, produktion, salg og indkøb bliver en væsentlig sparringspartner på tværs i organisationen, ligesom du får et tæt samarbejde med andre divisioner i koncernen fordelt i Europa. I en dagligdag præget af velfungerende interne processer bliver dit primære fokus:
Ledelse af økonomi-, it- og administrationsafdelingen, herunder ansvarlig for regnskab, budgettering, likviditet, rapportering
Overordnet ledelse af produktionsteam, herunder kontinuerlig forbedring af produktivitet
Ledelse af indkøbsteam, herunder strategisk indkøb og optimering
Markedsbearbejdning og sparring med salgschef og udviklingschef i forhold til budget, ledelse og go to market-strategi. I den forbindelse vil det være naturligt, at du selv er primær ansvarlig for at skabe og sikre tætte relationer med udvalgte leverandører, kunder og samarbejde omkring udviklingsprojekter
Strategiplanlægning og udvikling – langsigtet organisk vækst
Facility Management
For at få succes i jobbet skal du gennem synlighed og nærværende, tydelig kommunikation sikre det gode samarbejde på tværs i koncernen og fastholde en naturlig respekt for koncernens historie og familieforetagendet i Sverige. Derudover skal du evne at håndtere bredden i jobbet og supportere hele organisationen – og i den ramme fortsætte en stabil og kontrolleret udvikling.

Effektiv og fokuseret leder
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, blot er det vigtigt, at du har et solidt teoretisk fundament. Afgørende er, at du har erfaring med produktion i et internationalt miljø og har teknisk indsigt. Gennem din karriere har du ligeledes opbygget solid erfaring i at håndtere P/L ansvar, og i den forbindelse har du dokumenteret erfaring med ledelse i en mellemstor virksomhed. Med afsæt i en forretningsorienteret indstilling har du udpræget økonomisk forståelse. Du behersker desuden engelsk og meget gerne tysk.

Som person bliver du oplevet som en stolt og passioneret leder, der er effektiv og meget fokuseret på forretningen og kunderne. Dine kolleger ser i dig en chef med stort engagement og interesse for organisationen og som en jordnær, åben og imødekommende person, der tænker i helheder og muligheder. Du finder det naturligt at agere, som var det din egen virksomhed, hvor du handler du fra et forsigtighedsprincip med øje for en stabil og kontrolleret vækst.

Nøgleposition med stort og selvstændigt råderum
Du får et stort og bredt ansvar i en økonomisk stærk og lønsom virksomhed i en international koncern med ambitioner om at fastholde forretningen – med særligt fokus på vækst på det europæiske marked. Målet er at være førende i Europa inden for sæde- og sikkerhedsprodukter til M1 køretøjer. Du vil i rollen som General Manager, i det omfang du oplever behov det, kunne trække på internationalt know how i en organisation præget af en flad og uformel struktur, hvor alle taler med alle.

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1285&ProjectId=143875&DepartmentId=19063&MediaId=4618